Dansk NCG-koordinator til FTA/BSCI
9. juni 2016EU udvider restriktioner for bly i forbrugsartikler
13. juni 2016EU-handlingsplan for cirkulær økonomi
Budskabet er klart: Cirkulær økonomi skaber nye muligheder for innovation, vækst og beskæftigelse og styrker den europæiske konkurrenceevne.
I december 2014 besluttede Europa-Kommissionen at trække sit lovforslag om affald tilbage. Men Kommissionen forpligtede sig på samme tid til at bruge sine nye horisontale arbejdsmetoder til at præsentere en ny pakke ved udgangen af 2015, som ville dække hele den økonomiske cyklus – ikke kun affaldsreduktion.
Europa-Kommissionen vedtog i 2015 en ambitiøs handlingsplan for cirkulær økonomi, som omfatter reviderede lovforslag om affald for at stimulere Europas overgang til en cirkulær økonomi, som vil øge den globale konkurrenceevne, fremme bæredygtig økonomisk vækst og skabe nye arbejdspladser.
Kredsløbet lukkes
Omstillingen til en mere cirkulær økonomi – hvor værdien af produkter, materialer og ressourcer bevares i økonomien længst muligt, og affaldsproduktionen minimeres – er et væsentligt bidrag til EU’s indsats for at udvikle en bæredygtig, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi med en lav CO2-udledning.
En sådan omstilling åbner mulighed for at omstille vores økonomi og skabe nye og bæredygtige konkurrencefordele for Europa. Ved at fremme bæredygtige aktiviteter i centrale sektorer og nye forretningsmuligheder vil handlingsplanen bidrage til at frigøre den cirkulære økonomis vækst- og jobpotentiale.
De foreslåede tiltag vil bidrage til at “lukke kredsløbet” af produktets livscyklus gennem større genanvendelse og genbrug og skabe fordele for både miljøet og økonomien. Det er noget, som vi alle kommer til at høre meget mere om i den kommende tid.