Opdateret standard om tungmetaller i legetøj
7. juni 20194 nye stoffer på SVHC-kandidatlisten
22. juli 2019Sverige og Frankrig foreslår et forbud mod over tusind allergifremkaldende stoffer i tekstiler og læder
Sverige og Frankrig foreslår et EU-forbud mod mere end 1.000 allergifremkaldende stoffer i blandt andet tøj og sko. Ifølge forslaget bør tekstilvarer og lædervarer, der sælges til forbrugerne, ikke indeholde disse stoffer over visse grænser.
“Vi ønsker at beskytte alle forbrugere mod hudallergi. I dag er det svært at undgå at blive udsat for allergifremkaldende stoffer, der findes i tekstiler og læder. Når man først har udviklet hudallergi, er det et livslangt problem” siger Helena Dorfh, efterforsker ved Det Svenske Kemikalieagentur.
Det er Det Svenske Kemikalieagentur og den franske myndighed (ANSES), der i fællesskab har udarbejdet forslaget om et EU-forbud. Forslaget er for nylig blevet forelagt Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA). Næsten hundrede af de i alt over tusind emner omfattet af forslaget kan i dag findes i tekstilvarer og lædervarer, som er i handel.
En stærk beskyttelse for forbrugerne
”Forslaget indeholder mange flere allergifremkaldende stoffer end dem, der findes i tekstiler og læder i dag. På denne måde forhindrer vi, andre allergifremkaldende stoffer i at blive brugt i tekstiler og læder i fremtiden. Målet er at skabe en stærk beskyttelse for forbrugerne mod alle stoffer, der kan forårsage hudallergi,” siger Helena Dorfh.
Det Svenske Kemikalieagentur og ANSES anslår, at omkring fire til fem millioner af EU’s indbyggere er allergiske over for kemikalier i tekstiler og læder. Mellem 45.000 og 180.000 mennesker i EU forventes at udvikle en sådan allergi hvert år.
ECHA vil nu vurdere det svensk-franske forslag og give virksomheder, organisationer og offentligheden mulighed for at kommentere ved en offentlig høring. Derefter følger en beslutningsproces, der kan føre til en beslutning fra EU-Kommissionen om et eventuelt forbud inden for lidt over to år.
Læs mere om forslaget på ECHA’s hjemmeside.
HVAD VIL SÅDAN ET FORBUD BETYDE FOR DIN VIRKSOMHED?
Ring 40 11 09 20 for en uforpligtende snak.