4 nye stoffer på SVHC-kandidatlisten
22. juli 2019Find vejen til verdensmål, miljømærker og den cirkulære økonomi
8. april 2020Nye tilføjelser til SVHC-kandidatlisten
Den 16. januar 2020 tilføjede Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, 4 nye “Substances of Very High Concern” (SVHC-stoffer) til kandidatlisten. Dermed er det samlede antal SVHC-stoffer på kandidatlisten nu 205.
Når et stof er optaget på kandidatlisten, medfører det forpligtelser for stoffets leverandører:
- at udlevere et sikkerhedsdatablad
- at formidle information om sikker brug
- at besvare forespørgsler fra forbrugerne inden for maks. 45 dage
- at underrette ECHA, hvis den artikel, de fremstiller, indeholder et SVHC-stof i mængder på over én ton pr. producent/importør om året, og hvis stoffet er til stede i sådanne artikler i en koncentration på over 0,1 vægtprocent.
Du kan se de 4 nye tilføjelser i tabellen herunder – og du er velkommen til at kontakte mig for at få en uforpligtende snak, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til ændringerne.
# | Stoffets navn | CAS- / EC-nr. | Begrundelse for tilføjelse | Eksempler på anvendelse |
---|---|---|---|---|
1 | 2-Benzyl-2-dimethylamino-4'-morpholinobutyrophenon | 119313-12-1 / 404-360-3 | Reproduktionstoksisk (1B) | Anvendes i polymerproduktion samt i belægninger, klæbemidler og blæk. |
2 | 2-Methyl-1-(4-methylthiophenyl)-2-morpholinopropan-1-one | 71868-10-5 / 400-600-6 | Reproduktionstoksisk (1B) | Anvendes i polymerproduktion samt i belægninger, klæbemidler og blæk. |
3 | Diisohexyl phthalate | 71850-09-4 / 276-090-2 | Reproduktionstoksisk (1B) | Anvendes i fugemasse og blødgører i polymerer. |
4 | Perfluorobutan sulfonsyre (PFBS) og dets salte | Der er ikke angivet CAS- eller EC-numre, da det er en gruppe af forbindelser | EQC (equivalent level of concern) - for sandsynligvis at have alvorlige effekter på miljøet og menneskers sundhed | Anvendes som katalysator / additiv / reaktant i polymerfremstilling og kemisk syntese. Anvendes også som flammehæmmer i polycarbonat (til elektronisk udstyr), metalcoating (krom) samt til vand- og smudsafvisende beskyttelse til læder og tekstiler. |