EU foreslår at begrænse formaldehyd i specifikke legetøjsmaterialer
25. januar 2019EU begrænser brugen af o-phenylphenol og dets salte i kosmetiske produkter
25. januar 2019Ny bekendtgørelse om fødevarekontaktmaterialer
Fødevarestyrelsen har udsendt bekendtgørelse nr. 1248 af 30. oktober 2018 om fødevarekontaktmaterialer. Denne bekendtgørelse erstatter BEK nr. 822 af 26/06/2013.
Den nye bekendtgørelse indeholder følgende ændringer:
- Ophævelse af nationale krav til, at Bisphenol A ikke må anvendes i materialer, der er beregnet til at komme i kontakt med fødevarer specielt rettet mod 0-3 årlige (tidligere §7 stk. 3).
Ændringen sker som følge af, at tilsvarende EU-regler (forordning 2018/213 om anvendelse af bisphenol A i lakker og overfladebehandlingsmidler bestemt til kontakt med fødevarer) og om ændring af forordning (EU) nr. 10/2011 for så vidt angår anvendelse af Bisphenol A i plastmaterialer i kontakt med fødevarer, trådte i anvendelse 16. september 2018 og erstatter dermed de nationale danske regler.
- Herudover er de tidligere §10, §20-26 samt bilag 6-9B fjernet. Disse omhandlede en række migrationstest og simulatorer, som siden 1. januar 2016 har været fastsat i forordning 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer, hvorfor en separat beskrivelse i den danske bekendtgørelse ikke længere er nødvendig.
Anvendes bl.a. til lakker og coatings i metal
Dette betyder blot at forordning (EU) nr. 10/2011 fortsat indeholder beskrivelse af total migration, specifik migration, fødevaresimulatorer, testbetingelser, fedttests, og at disse beskrivelser er fjernet i den nye BEK nr. 1248 af 30/10/2018.
Bekendtgørelsen trådte i kraft 6. november 2018. Samtidig blev bekendtgørelsen nr. 822 af 26. juni 2013 af samme navn ophævet.
Bishpenol A anvendes bl.a. i lakker og coatings i konservesdåser, metallåg og kapsler samt til at fremstille polycarbonatplast (PC).
Bisphenol A er et stof, der skader fertiliteten og er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
HVAD BETYDER DET FOR DIN VIRKSOMHED?
Producenter af fødevarekontaktmateriale skal opdatere overensstemmelseserklæringer, så de lever op til den nye lovgivning.
Ring 40 11 09 20 for en uforpligtende snak.