EU forbyder nu skadelig flammehæmmer i en række produkter
1. marts 2017Forbud mod tre parfumestoffer
21. april 2017Historisk sejr: EU stempler fire stoffer som hormonforstyrrende
EU’s medlemslande har i en afstemning i dag anerkendt fire phtalater som hormonforstyrrende for mennesker. Bl.a. efter pres og involvering fra Danmark.
Den historiske afstemning betyder, at EU for første gang optager stoffer som hormonforstyrrende for mennesker på den såkaldte Kandidatliste over særligt problematiske stoffer (SVHC-listen).
Danmark har spillet en rolle
Danmark har længe presset på for at få stofferne strammere reguleret og har leveret en del af bevismaterialet, der førte til beslutningen.
Danmark foreslog allerede i 2011 et forbud mod de fire phtalater. Med dagens afstemningsresultat kan det blive sværere for europæiske producenter at få lov at bruge de fire phtalater i deres produkter.
Blødgørende effekt
Phtalaterne bruges som blødgørere i forskellige plastikprodukter – bl.a.:
- Vinylgulve
- Fodbolde
- Ledninger
- Gummistøvler
- Badeforhæng.
Og da mange af disse produkter kommer fra lande uden for EU, vil Danmark sammen med det Europæiske Kemikalieagentur arbejde for et forslag, der helt vil forbyde phthalaterne i produkter, der importeres fra lande uden for EU.
SKAL DU FINDE ALTERNATIVER?
Skal din virksomhed have hjælp til at kortlægge og evt. substituere phthalater i jeres produkter? Så ring 40 11 09 20 for en uforpligtende snak.