Nye EU-regler om plastmaterialer og plastgenstande bestemt til kontakt med fødevarer
15. september 2016EU forbyder fluorstoffer
1. februar 2017EU fjerner forbud mod brug af CMR-stoffer i kosmetik
Siden 2010 har det automatisk været forbudt i hele EU at bruge de såkaldte CMR-stoffer i kosmetik. EU-Kommissionen vil meget overraskende fjerne forbuddet mod brug af disse stoffer i kosmetiske produkter. Det kan skade menneskers sundhed.
Kommissionens har meget overraskende ændret holdning til brugen af CMR-stoffer i kosmetik. Den ændrede holdning forringer forbrugersikkerheden, da en lang række af disse stoffer pludselig ikke er forbudte at bruge i kosmetiske produkter. Og dermed kan forbrugerne risikere at blive udsat for dem.
CMR står for Carcinogen, Mutagen, Reproduktionsskadelig. Det betyder stoffer, der kan fremkalde kræft, skade arveanlæg eller skade fosteret og/eller menneskets fertilitet.
Forbudt siden 2004
CMR-stoffer har været forbudt at bruge i kosmetiske produkter siden 2004, og forbuddet har været automatisk siden 2010. Et automatisk forbud betyder, at stofferne forbydes i kosmetiske produkter, når man i EU er blevet enige om, at stoffet er et CMR-stof (klassificeret under CLP-forordningen).
Det betyder, at der med Kommissionens nye fortolkning går længere tid, inden et forbud kan håndhæves, og at man som myndighed skal afvente, at Kommissionen får sat afstemninger på dagsordenen.
CMR-stoffer må under særlige forudsætninger bruges i kosmetiske produkter, herunder hvis EU’s videnskabelige komite har vurderet risikoen ved brug af stoffet i en bestemt koncentration ved en bestemt anvendelse.