Regeringen foreslår dansk forbud mod PFAS i tøj og sko
20. august 2024CO2Puljen åbner for ansøgninger om grønne tilskud
Frem til d. 25. november kan danske SMV’er igen ansøge CO2Puljen om tilskud til bl.a. miljømærkning.
CO2Puljen giver små og mellemstore virksomheder mulighed for at søge om tilskud til udgifter forbundet med at dokumentere deres CO2-udledning. Den dokumentation kan fx være en miljømærkning – i den udstrækning, miljømærket udtrykkeligt adresserer reduktion af klimapåvirkning.
Miljømærker som Svanemærket og EU-Blomsten er en meget synlig form for dokumentation, som du kan bruge i markedsføringen af dine produkter. Det er samtidig mærker, som både forbrugere og indkøbere kender og respekterer. Ifølge Ecolabel.dk kender hele 95 % af danskerne Svanemærket, og 67 % ser efter mærket, når de vælger varer.
Vil du ansøge om tilskud til miljømærkning, skal du medsende tilbud fra de rådgivere, du gerne vil have til at hjælpe med dit projekt. Det kan fx være os i Help2Comply. Kontakt os, hvis du vil vide mere om mulighederne.
Dokumentation er både vished og sikkerhed
For at kunne dokumentere din virksomheds CO2-aftryk – fx til en miljøcertificering – skal den samlede CO2-udledning beregnes. CO2Puljen giver også tilskud til rådgivning vedrørende kortlægning og beregning af virksomhedens eller produktets CO2-aftryk.
Denne rådgivning kan Help2Comply også hjælpe med, ligesom vi kan udarbejde livscyklusvurderinger (LCA’er) og miljøvaredeklarationer (EPD’er).
Når du har de konkrete CO2-data, kan du og din virksomhed bl.a. …
- Kommunikere mere nøjagtigt (undgå greenwashing, fordi du har dokumentation)
- Sætte mål for den grønne omstilling (med afsæt i den kendte baseline)
Også en attraktiv mulighed for virksomheder i byggebranchen
For virksomheder inden for byggeriet er det fx muligt at søge om tilskud til at få udarbejdet en LCA, som angiver en bygnings klimaaftryk. Dette er i overensstemmelse med de nye krav til byggeriet om, at der skal udarbejdes en LCA for alt nybyggeri.
Tilskuddet kan også bruges til at opnå Svanemærkning på et byggeri, da en LCA er blevet en del af de nye skærpede kriterier for Svanemærket byggeri).
Om CO2Puljen
- Ansøgningsperiode: 24. september – 25. november 2024.
- Hvem kan ansøge: Danske virksomheder med maks. 249 ansatte og en årlig omsætning på maks. 50 mio. EUR.
- Virksomheder kan søge om vouchers på DKK 25.000-75.000, hvilket svarer til halvdelen af virksomhedens projektbudget. Tilskuddet skal medfinansieres i timer, kontanter eller begge dele.