For at fremme den grønne omstilling i byggeriet introducerede boligminister Kaare Dybvad i 2020 den frivillige bæredygtighedsklasse. Med sine ni (frivillige) krav har den frivillige bæredygtighedsklasse defineret et lettilgængeligt og ensartet grundlag at opføre bæredygtigt byggeri efter.
Fra 2023 er kravene imidlertid ikke længere frivillige, og for mange håndværksvirksomheder medfører disse ændringer en del ekstra arbejde. Ikke mindst fordi, at livscyklusvurderinger er en ressourcekrævende proces.
I dette tilfælde er en livscyklusvurdering – også kaldet LCA (life cycle analysis) – en beregning af en bygnings samlede klimapåvirkning, hvor man ser på de materialer og den energi, som indgår og bruges i et byggeri, set over bygningens levetid.
Der skal både afleveres en indledende livscyklusvurdering i forbindelse med ansøgningen om byggetilladelse og en endelig livscyklusvurdering, når byggeriet færdigmeldes. Help2Comply kan hjælpe med begge dele.
Fordi der er tale om den samlede klimapåvirkning af en bygning, er analysen ganske omfattende. Der foretages beregninger af alle byggeriets faser – fra udvinding af råmaterialer, produktion af byggematerialer og selve byggeprocessen til energiforbruget i den færdige bygning samt nedrivning og eventuel genbrug.
Resultatet af beregningerne opgøres i CO2-eq/m2/år og viser således det potentielle klimaaftryk pr. én kvadratmeter af bygningen for ét år. Og fra 2023 gælder det for nybyggeri over 1000 kvadratmeter, at det maksimalt må udlede 12 kg CO2-eq/m2/år set over 50 års levetid.
Er nybyggeriet under 1000 kvadratmeter, er der krav om en livscyklusvurdering, men ikke nogen grænseværdi for udledning af CO2-ækvivalenter. Det må forventes, at der bliver defineret nye grænseværdier løbende frem mod 2029, men disse værdier kender vi endnu ikke.