Nyt om phthalater i legetøj og øvrige forbrugerprodukter
16. januar 2019EU foreslår at begrænse formaldehyd i specifikke legetøjsmaterialer
25. januar 20196 nye stoffer på SVHC-kandidatlisten
Den 15. januar 2019 tilføjede Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, seks nye “Substances of Very High Concern” (SVHC-stoffer) til kandidatlisten. Det samlede antal SVHC-stoffer på kandidatlisten er nu 197.
Når et stof er optaget på kandidatlisten, medfører det forpligtelser for stoffets leverandører:
- at udlevere et sikkerhedsdatablad
- at formidle information om sikker brug
- at besvare forespørgsler fra forbrugerne inden for maks. 45 dage
- at underrette ECHA, hvis den artikel, de fremstiller, indeholder et SVHC-stof i mængder på over én ton pr. producent/importør om året, og hvis stoffet er til stede i sådanne artikler i en koncentration på over 0,1 vægtprocent.
Du kan se de 6 nye tilføjelser i tabellen herunder – og du er velkommen til at kontakte mig for at få en uforpligtende snak, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til ændringerne.
# | Stoffets navn | CAS- / EC-nr. | Begrundelse for tilføjelse | Eksempler på anvendelse |
---|---|---|---|---|
1 | Benzo[k]fluoranthene | 207-08-9 / 205-916-6 | Kræftfremkaldende PBT* vPvB** | Disse fire stoffer er polycykliske aromatiske carbonhydrider (PAH'er). De produceres ikke med forsæt (bortset fra pyren), men forekommer som urenheder i carbon black, i extenderolier og i petrokemiske biprodukter. Forekomsten af PAH'er som forureninger i polymerer og gummi har været ganske almindeligt problem på det seneste, men næsten altid på <0,1%. Pyrene anvendes som mellemprodukt i fremstilling af kemikalier. |
2 | Fluoranthene | 206-44-0 / 205-912-4 | PBT* vPvB** |
|
3 | Phenanthrene | 85-01-8 / 201-581-5 | vPvB** |
|
4 | Pyrene | 129-00-0 / 204-927-3 | PBT* vPvB** |
|
5 | 1,7,7-trimethyl-3-(phenylmethylene)bicyclo[2.2.1]heptan-2-one (også kendt som 3-benzylidene camphor) | 15087-24-8 / 239-139-9 | Hormonforstyrrende egenskaber | Det har tidligere været brugt som UV-filter i solcreme og i blegemidler. EU forbød dog brugen i kosmetik i 2015 (med en koncentrationsgrænse) |
6 | 2,2-bis(4'-hydroxyphenyl)-4-methylpentane | 6807-17-6 / 401-720-1 | Reproduktionstoksisk | Dette stof er "bisphenol-lignende", da dets kemiske struktur ligner Bisphenol A (BPA). Mulige anvendelser er i termopapir som erstatning for Bisphenol A, fremstilling af polymerer (baseret på patenter) samt som bioaktivt stof. |
*PBT-stoffer er stoffer, der er giftige, og som har svært ved at blive nedbrudt i miljøet, samtidig med at stofferne kan ophobes i levende væv hos mennesker og dyr.
**vPvB-stoffer er stoffer, som er meget svært nedbrydelige, og som ophobes i levende væv hos mennesker og dyr.
HVAD BETYDER DET FOR DIN VIRKSOMHED?
Ring 40 11 09 20 for en uforpligtende snak.