Nye EU-regler om mikroplast
13. november 2023Er ESG-arbejdet blevet den store elefant i forlystelsen?
20. august 2024Få eksperthjælp til ESG-rapporten
Din virksomheds klimaregnskab udgør en brik i det puslespil, der er jeres ESG-rapport. Det er vores spidskompetence i Help2Comply, mens vi samarbejder med Vibeke Tuxen om at få alle brikkerne til at falde på plads.
Billedet af en ESG-rapport som et puslespil med bare tre brikker er måske lidt misvisende, da det er noget mere komplekst end det. Alle tre består nemlig i sig selv af mange brikker – især E’et, der omhandler de miljømæssige (Environmental) forhold. Det er her klimaregnskabet, der bl.a. ser på virksomhedens udledning af CO2 og andre drivhusgasser, indgår som en væsentlig del.
Hos Help2Comply har vi stor erfaring med at udarbejde klimaregnskaber, som giver et godt overblik over virksomhedens klimaaftryk og klare indikationer af, hvor meget I kan reducere jeres aftryk ved at implementere forskellige strategier.
Vibeke samler puslespillet
Når klimaregnskabet skal indgå i virksomhedens ESG-rapportering, bringer vi gerne vores dygtige samarbejdspartner Vibeke Tuxen i spil. Hun hjælper med at klarlægge de øvrige miljømøssige forhold, ligesom hun udformer de resterende brikker i puslespillet – S’et og G’et, der omhandler hhv. de sociale (Social) og ledelsesmæssige (Governance) forhold.
”Hvor Vivi og Help2Comply er specialister, der virkelig går i dybden med de miljømæssige faktorer, arbejder jeg mere i bredden,” forklarer Vibeke fra VTuxen om samarbejdet, hvor hun også samler det hele i en færdig ESG-rapport i overensstemmelse med de nyeste EU-krav til bæredygtighedsrapportering, herunder CSRD og ESRS.
“Reglerne er omfattende, tekniske, krævende og kan umiddelbart virke komplicerede. Samtidig er de yderst fornuftige”
”Reglerne er omfattende, tekniske, krævende og kan umiddelbart virke komplicerede. Samtidig er de yderst fornuftige,” siger Vibeke, der har udviklet en ”oversættelse” af kravene, så de også passer til mindre virksomheder. Kravene gælder p.t. kun for store virksomheder, men fordi de sender kravene videre til de små og mellemstore virksomheder i deres leverandørkæde, giver det god mening at forberede sig ved at efterleve EU-retningslinjerne på forhånd – i et tilpasset format.
Bæredygtighed skal give mening
Formålet med ESG-rapportering er som bekendt at fremme den bæredygtige udvikling ved at opfordre virksomheder til at tage ansvar for deres indvirkning på miljøet, samfundet og god ledelse. Bæredygtighedstiltag skal imidlertid også give mening økonomisk for virksomheden.
Derfor indebærer en del af Vibekes arbejde en såkaldt dobbelt væsentlighedsanalyse. Formålet er at analysere, hvordan virksomheden påvirker omverdenen i forhold til E, S og G, SAMT hvordan omverdenen vil påvirke virksomhedens økonomi nu og i fremtiden. Den dobbelte tilgang består i, at man ser på virksomheden såvel indefra og ud som udefra og ind. Sådan kan det afdækkes, hvilke tiltag det giver bedst mening at sætte i søen.
Det kan gøres på en workshop – dels for at få brugbare input fra ledere og relevante medarbejdere, og dels for at klæde virksomhederne på til det fremtidige arbejde med ESG – så vidt muligt uden brug af rådgivere. Selvbæredygtigt.
”Når der så skal tages nye skridt – som fx en certificering, en livscyklusanalyse, eller hvad det næste udviklingstrin kan være for den enkelte virksomhed, er Help2Comply eller jeg naturligvis klar til at træde til,” siger Vibeke afslutningsvis.