EU indfører nye begrænsninger for NPE i tekstiler
12. februar 2016Nye EU-direktiver om elektriske og elektroniske produkter
17. marts 2016EU slukker for de sidste glødepærer
Lørdag den 27. februar blev det definitivt slut i EU med at producere eller importere glødepærer til dekorationsformål.
Fra lørdag 27. februar er det forbudt at producere og importere glødepærer – også til særlige formål. Dermed vil de store, klare dekorationspærer med glødetråd, man ofte finder i designbutikker eller private hjem, forsvinde inden længe.
Allerede i 2012 blev det forbudt i EU at producere almindelige glødepærer til brug i boligen, fordi de var energislugende og ineffektive.
Skift pæren
Et hul i lovgivningen har imidlertid tilladt import og fremstilling af pærer til “særlige formål”, når blot de var mærket med, at de ikke var egnede til rumbelysning. Det kunne eksempelvis være til signalgivning eller lys, der bruges til biologiske processer i laboratorier eller andre specialformål.
Dette hul har EU nu lappet med virkning fra 27. februar. Glødepærer, som lovligt er bragt på markedet, før de nye regler trådte i kraft, må dog stadig sælges så længe lager haves.