Få eksperthjælp til ESG-rapporten
20. november 2023Regeringen foreslår dansk forbud mod PFAS i tøj og sko
20. august 2024Er ESG-arbejdet blevet den store elefant i forlystelsen?
Få erfaren sparring til ESG-arbejdet, der kan give jeres turismevirksomhed forretningsmæssige fordele og åbne for nye muligheder. En bid ad gangen hjælper Rethink Event og Help2Comply jer med at spise den grønne elefant.
Arbejdet med ESG, klimaregnskab og miljøcertificeringer fylder meget i mange virksomheder. Også forlystelser, attraktioner, eventsteder og andre turismevirksomheder har øget fokus på bæredygtighed og ansvarlighed, men opgaverne skal ligesom mange andre steder klemmes ind i den daglige drift.
Har I også svært ved at allokere ressourcer til disse vigtige opgaver – og ved I, hvilke kompetencer det kræver i netop jeres virksomhed?
Sammen med Rethink Event kan Help2Comply hjælpe jer med erfaring sparring, der tager afsæt i jeres specifikke situation, og professionel rådgivning, som sikrer, at I får mest muligt ud af indsatsen.
Det har vi eksempelvis gjort for andre turismevirksomheder som:
- ReePark
- FÆNGSLET
- Tinghallen
- Kyst- og Fjordcenteret
Grib de gyldne grønne muligheder
Jeres primære udbytte bliver en bedre forståelse af de lov- og forbrugermæssige krav, som påvirker alle virksomheder. Den indsigt kan I bruge til at styrke og udvide jeres kerneforretning ved at udarbejde jeres forretningsstrategi, så den matcher fremtidens krav og behov i hele værdikæden.
Vi har bl.a. rådgivet flere virksomheder til et mere struktureret arbejde med ESG. Det har virksomhederne brugt som en gylden chance til at genbesøge deres forretningsmodel, da det har givet dem den nødvendige forståelse af de grundlæggende principper, og hvordan det sikrer deres virksomheds relevans nu og i fremtiden.
Udviklingen lykkes kun gennem ejerskab, motivation og reelt udbytte. Samtidig kræver det både mod og nysgerrighed at tage den første bid af elefanten – og hvor skal man overhovedet starte?
Hvis I inviterer os med til bords, giver vi jer appetit til opgaven. Vi ved, at reel forandring skabes gennem konkrete tiltag, som fungerer i den driftsmæssige virkelighed, hvor alle involverede ser, mærker og forstår ’the big why’.
OBS: Erhvervshusene tilbyder puljemidler
De regionale erhvervshuse tilbyder i øvrigt puljemidler til turismevirksomheder, som bl.a. kan bruges som tilskud til miljøcertificeringer m.m. De muligheder kan I læse mere om på Virksomhedsprogrammet.dk.