ECHA offentliggør retningslinjer for aromatiske kulbrinter (PAH’er)
13. maj 201810 nye stoffer på SVHC-kandidatlisten
23. juli 2018CMR-stoffer i tekstiler reguleres
Den 26. april 2018 godkendte EU-medlemsstaterne Europa-Kommissionens forslag om at begrænse brugen af 33 kræftfremkaldende, mutagene og reproduktive (CMR) stoffer i tøj, tekstiler og fodtøj under REACH-forordningen 1907/2006/EU.
Forbuddet gælder for visse tekstilvarer, der bliver bragt på markedet i EU, hvis de indeholder CMR-stoffer, der overstiger de angivne koncentrationer – dette gælder uanset om de produceres i EU eller importeres til EU.
Fra 1. november 2020 er forbuddet gældende!
(Opdateret 11. december 2018)
Hvad er CMR-stoffer?
CMR-stoffer er stoffer, der kan fremkalde kræft, skade arveanlæg eller skade fosteret og/eller menneskets frugtbarhed (Carcinogen, Mutagen, Reproduktionsskadelig).
CMR-stoffer opdeles i forskellige kategorier 1A, 1B og 2, alt efter hvor veldokumenteret effekten er. Det er visse stoffer i kategori 1A og 1B, der begrænses i tekstiler.
Visse CMR-stoffer kan være tilstede til stede i tøj, tekstiler og fodtøj enten som urenheder fra produktionsprocessen, eller fordi de er tilsat med vilje til en specifik funktion – eksempelvis antikrymp, rynkebestandighed eller andre egenskaber. Stofferne kan bl.a. påvirke forbrugerne ved hudkontakt og indånding.
Her må de 33 stoffer ikke anvendes
De 33 stoffer må ikke markedsføres i følgende produkter, hvis stoffet er til stede i en koncentration, der er større end den, der er angivet i tillæg 12 til Annex XVII i REACH-forordningen:
- Tøj og relateret tilbehør
- Andre tekstilvarer end tøj, som kommer i berøring med menneskers hud på samme måde som tøj
- Fodtøj
- Legetøj med tekstil (OBS: For legetøj kan grænseværdierne være lavere!)
Undtagelser for forbuddet
Disse produkter eller produktdele er undtaget af forbuddet:
- Tøj/tøjdele, fodtøj/dele af fodtøj eller tilbehør, som udelukkende er fremstillet af naturlæder, pels eller huder
- Elementer til lukning og dekorative elementer, som er ikke er lavet af tekstil
- Brugt tøj, tilbehør og fodtøj
- Personligt beskyttelsesudstyr (PPE) inden for rammerne af forordning (EU) 2016/425
- Medicinsk udstyr omfattet af forordning (EU) 2017/745
- Engangstekstiler, som er designet til kun at blive brugt én gang eller i begrænset tid