Nye REACH-krav til 33 CMR-stoffer i tekstiler er nu i kraft
6. november 2020Nye krav til duftstoffer i legetøj
22. december 2020Byggebranchen har øget fokus på bæredygtighed
I dag findes der ca. 5.000 byggematerialer, som er miljømærket med Svanemærket eller EU-Blomsten. Det er næsten en tredobling på fire år, skriver Miljømærkning Danmark i en pressemeddelelse.
Den stigende efterspørgsel efter bæredygtigt byggeri er med til at drive væksten i udbuddet af miljømærkede byggematerialer. Både professionelle aktører og private forbrugere har fået flere materialer at vælge imellem, når de køber ind til store og små byggeprojekter.
Ifølge en måling foretaget af YouGov ønsker 64 pct. af danskerne flere miljømærkede varer at vælge imellem. Og heraf ønsker 51 pct. flere svanemærkede kemiske byggeprodukter sp, fx maling, spartel- og fugemasse.
Hvilke byggematerialer kan miljømærkes?
Ønsker du at levere bæredygtige byggematerialer eller -produkter, er Svanemærket eller EU-Blomsten en mulighed.
- Maling
- Gulve
- Bygge- og facadeplader
- Lim, spartel- og fugemasse
Miljømærkerne stiller bl.a. skrappe krav til brug af skadelige stoffer, og der ses på hele produktets livscyklus. Derved mindskes det samlede aftryk på miljø, klima og sundhed.
Styrker den grønne profil
Svanemærket og EU-Blomsten er oplagte redskaber for virksomheder, der arbejder målrettet med at mindske deres miljø- og klimapåvirkning, og som samtidig ønsker at markedsføre produkter med en grøn profil.
Har du brug for hjælp til at få dine produkter certificeret, så kan Help2Comply hjælpe dig. Kontakt os gerne for en gratis screening af dit produkt.
Vi har tidligere hjulpet bl.a. Mobilhouse med at få certificeret virksomhedens byggesystem – det kan du læse mere om her.