EU’s miljøkomite hæver ambitionsniveauet for den cirkulære dagsorden
25. april 2017EU: Nye grænseværdier for migration af bly i legetøj
30. maj 2017EU-Kommissionen ændrer Legetøjsdirektivet 2009/48 / EC
Direktivet opdateres med nye grænseværdier for kemikalier anvendt i legetøj. Læs mere om kemikalierne her.
Tillæg C i legetøjsdirektivet anvender specifikke grænseværdier for anvendte kemikalier i legetøj bestemt til brug af børn under 36 måneder eller i andet legetøj beregnet til at være placeret i munden.
Følgende tre ændringer er nu tilføjet
EU har offentliggjort tre direktiver, der ændrer tillæg C ved at inkludere følgende kemikalier:
- Formamid (direktiv 2015/2115)
- Benzisothiazolinon BIT (direktiv 2015/2116)
- Chlormethylisothiazolinon og methylisothiazolinon (direktiv 2015/2117) CMI, MI og Kathon.
Formamid
Formamid (CAS-nummer 75-12-7) anvendes i plast- og polymerindustrien, især som opløsningsmiddel, blødgøringsmiddel eller som et stof forbundet med et opblæsningsmiddel anvendt til fremstilling af skum.
Igennem flere år har nogle medlemsstater identificeret formamid i en række skumlegetøj og især i puslemåtter af skum, hvilket gav anledning til bekymringer for børns sundhed ved indånding af stoffet. Den nye begrænsning gælder kun for skumlegetøj.
Grænseværdien er 200 mg/kg formamid gældende fra den 24. maj 2017.
Benzisothiazolinon, BIT
Benzisothiazolinon (CAS-nummer 2634-33-5) anvendes som konserveringsmiddel i vandbaseret legetøj, herunder hobbymaling og fingermaling. BIT er veldokumenteret i forhold til kontaktallergi og hudfølsomhed.
Den nye begrænsning gælder for vandige legetøjsmaterialer, og grænseværdien er 5 mg/kg, når der testes efter testmetoden beskrevet i EN 71-10 og EN 71-11.
Ændringerne gælder fra den 24. maj 2017.
Chlormethylisothiazolinon og methylisothiazolinon, CMI, MI og Kathon
Nedenstående anvendes som konserveringsmidler i vandbaseret legetøj, herunder hobbymaling, fingermaling, vindues-/glasmaling, lim og sæbebobler:
- 5-chlor-2-methylisothiazolin-3 (2H) -on (CMI)
- 2-methylisothiazolin-3 (2H) -on (MI) i et forhold på 3: 1 CAS-nummer 55965-84-9)
Samt dets individuelle komponenter:
- CMI (CAS-nummer 26172-55-4)
- MI (CAS-nummer 2682-20-4)
Disse konserveringsmidler er kendt for at give kontaktallergiske reaktioner og anerkendes som hudsensibilisatorer.
Grænseværdierne er:
- 0,75 mg/kg for CMI
- 0,25 mg/kg for MI
- 1 mg/kg for en blanding af CMI and MI i forholdet 3:1 (Handelsnavnene er Kathon, Acticide og Microcare)
Ændringerne gælder fra den 24. november 2017.
HVAD BETYDER ÆNDRINGERNEÂ FOR DIN VIRKSOMHED?
Ring 40 11 09 20 for en uforpligtende snak.