I december 2022 meddelte Forbrugerombudsmanden, at man havde indskærpet markedsføringslovens forbud mod vildledning over for fem virksomheder. Virksomhederne havde alle markedsført deres produkter som bæredygtige uden at kunne dokumentere påstanden.
Eksempler:
”Virksomheder skal kunne markedsføre konkrete miljømæssige fordele ved deres produkter, men når virksomheder markedsfører deres produkter som bæredygtige uden at kunne dokumentere det, er det vildledende markedsføring,” udtalte Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.
Livscyklusanalyser ser på et produkt i hele dets livscyklus og gennem hele værdikæden – fra vugge til grav – fra udvinding af råmaterialer og produktion til brug og bortskaffelse. Dermed giver en livscyklusanalyse bl.a. et billede af et produkts samlede påvirkning af klima og miljø.
Det kan du bl.a. bruge en livscyklusanalyse til:
Er dit produkt Svanemærket eller miljøcertificeret med EU-Blomsten, giver det visse fordele i forhold til markedsføringen. Mærkerne, der er nogen af verdens skrappeste miljøcertificeringer, stiller nemlig en række skrappe miljø- og kemikaliekrav, ligesom parametre som kvalitet og levetid indgår.
Med et miljømærke på dit produkt behøver du ikke også en livscyklusanalyse som dokumentation. Om markedsføring af miljømærkede produkter skriver Forbrugerombudsmanden i sin Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring:
”Hvis et produkt er mærket med en officiel mærkningsordning, som for eksempel ’Svane- mærket’ eller ’EU-Blomsten’, må produktet normalt kaldes ’mindre miljøbelastende’, ’mere miljørigtigt’, ’mere skånsomt for miljøet’, ’bedre for miljøet’ eller lignende, uden at der er lavet en livscyklusanalyse mv. Det må produktet også, hvis samtlige kriterier for opnåelsen af et af mærkerne er opfyldt for produktet, og I kan dokumentere det ved en anerkendt uafhængig sagkyndig.”